Danfoss One® - Hjernen i Villa Trads

En arkitektonisk perle, kompromisløs sans for kvalitet og intelligent energistyring. Villa Trads i Egå er det perfekte eksempel på et moderne hjem, hvor komfort, funktionalitet og design går op i en højere enhed – og Danfoss har været med fra dag 1.

Energistyring og komfort – i en smuk og funktionel løsning

Med Danfoss One® er husets energistyring samlet ét sted. Lavenergihusets indeklima er desuden helt perfekt, fordi alle enheder er designet til at kommunikere med hinanden.

— 16. oktober 2014 Af Danfoss Varmeautomatik

Jan Haugaard forstår godt, hvorfor familien og vennerne løftede et enkelt øjenbryn, da Jan og hans kone Helle indviede dem i planerne for deres nye husprojekt. Efter at have nyrenoveret familiens villa gennem 17 år, stod familien Haugaard endelig med et skønt og stort set vedligeholdelsesfrit hus. Og nu ville de forlade det hele og starte forfra med et nybyggeri – få kilometer fra det gamle hus i Egå.

Drømmen bliver bygget fra bunden
Jan og Helle drømte om at skabe et lavenergihus, der samtidig var smukt og komfortabelt. Altså at kombinere komforten og miljøvenligheden fra lavenergihuset med æstetikken og funktionaliteten ved det arkitekttegnede hus.

Jan forklarer: ”Vi blev forelsket i tanken om at skabe et selvforsynende hjem, der kunne leve op til kravene i Bygningsreglementet til 2020-huset. Det er ikke alle lavenergihuse, der er arkitektoniske perler, men det ville vi lave om på.” Fordi huset skulle bygges i insitu-støbt beton havde Jan og Helle behov for grundighed og præcision i alle beslutninger, ganske enkelt fordi husets byggemateriale ikke tillod plads til fejltagelser.

Jan fortæller: ”Når noget først er støbt i beton, kan det ikke laves om. Jeg screenede derfor markedet for at finde en partner til indeklimaløsningen, og efter meget kort tid var der ingen tvivl. Vi skulle have Danfoss og Danfoss One® med i projektet. For mig borger Danfoss for innovative produkter og dansk kvalitet, og alt i den efterfølgende proces har bevist, at det holder stik. Vi ville have det ypperligste inden for energistyring for at fremtidssikre vores nye hjem – og det har vi fået.”

Hele idéen med nybyggeriet var at skabe et hjem, hvor tingene hænger sammen – fra indretning til energisystemer. Jan og Helle ville derfor have en samlet indeklimaløsning, hvor de kunne høste fordelene ved enheder, der er designet til at kommunikere med hinanden.

Jan forklarer: ”Med Danfoss One® taler varmepumpe og ventilation sammen, og det giver en række smarte fordele i form af regulering og styring af temperatur og luftfugtighed. Det sikrer, at vi har et yderst energivenligt hus, men med komfort og funktionalitet i højsædet – og det er let at styre alle enheder fra et centralt sted. Samtidig passer Danfoss SpeedUp™ gulvvarme perfekt til det støbte gulv i vores hus. Traditionel gulvvarme ville reagere langsomt i beton, men det er ikke tilfældet med SpeedUp™, hvor varmeelementerne reagerer på minutter i stedet for timer.”

Perfekt indeklima og komfort
Jan og Helle har boet i Villa Trads i under et år, men allerede nu er begejstringen ved Danfoss One® mærkbart til stede hos familien i Egå. ”Vi har fået et optimalt indeklima. Her er aldrig for varmt eller koldt, og energiudnyttelsen kan ikke være bedre. Her er behageligt at bo, og styringen fungerer suverænt. I hverdagen er der ikke noget, vi skal bekymre os om eller tænke over. Her kan man virkelig mærke, at alle enheder kommer fra samme producent.”

Jan og Helle er godt klar over, at de måske involverer sig mere i deres indeklimaløsning end andre mennesker på grund af deres baggrund i entreprenørbranchen, men de er på ingen måde nervøse over at anbefale Danfoss One® til andre ”ikke-tekniske” husejere.

”Du skal blot trygt gå til din lokale Danfoss-installatør. Han er vant til at arbejde med Danfoss, og han er trænet og uddannet til at levere et kvalitetsprodukt. Og når installationen er overstået, er alting utrolig intuitivt. Der er faktisk bare at læne sig tilbage og nyde resultatet”, afslutter Jan.

Fakta om Villa Trads og Danfoss One®

  • 248 m² hus + garage i insitu-støbt beton (støbt på stedet)
  • Danfoss SpeedUp™ gulvvarme
  • Danfoss ventilationsanlæg
  • Danfoss varmepumpe (jordvarme)
  • Danfoss Link™

Integrer Danfoss produkter i dit hus

Det intelligente hus med Danfoss One®

Om Danfoss One®

Danfoss One® er hjernen i et system, der integrerer husets gulvvarme, ventilation og varmepumpe på en effektiv måde. De forskellige komponenter kommunikerer med hinanden
elektronisk og trådløst for at opnå optimal energioptimering. Alt styres centralt fra Danfoss Link™ Central Controller, hvilket giver perfekt temperaturstyring og stabilitet.

Det intuitive system regulerer sig automatisk efter beboernes behov og brugsmønstre. Varmepumpen producerer eksempelvis kun varme, når gulvvarmen kalder på det, og systemet regulerer selv mængden af frisk luft eller skruer ned for varmen, når tidspunktet på dagen eller sæsonen kalder på det.

 

Vær social Deltag aktivt

Vil du lære os at kende?

Lær os at kende, og deltag i samtalen